• Arbejdernes Landsbanks overskud falder 300 millioner

    来源: BDK Finans / 05 2月 2025 08:08:58   America/New_York

    Selv om Arbejdernes Landsbank i 2024 opnåede et resultat før skat, der var 300 millioner kroner lavere end året forinden, så er ledelsen alligevel godt tilfreds med overskuddet. De 2,2 milliarder kroner er nemlig det næsthøjeste overskud i bankens historie og er opstået på baggrund af en stigning i både indlån og udlån. Til gengæld er omkostningerne vokset som følge af de nye overenskomster og en vækst i antallet af medarbejdere. - Vi skal være en større bank, og lige nu er vi i en vækstfase, hvor vi investerer i nye afdelinger og nye medarbejdere. - Vi forventer, at investeringerne betaler sig hjem i de kommende år i form af flere kunder med højere forretningsomfang, forklarer viceadministrerende direktør Frank Mortensen i en pressemeddelelse. Den mest markante udlånsvækst er sket inden for erhvervskundesegmentet. Her udgør udlånet 10,4 milliarder kroner, svarende til en vækst på 29 procent. Banken forventer i indeværende år et resultat før skat på mellem 1,8 og 2,2 milliarder kroner før skat. De lavere forventninger afspejler udsigten til lavere renteindtægter samt højere udgifter til lønninger og investeringer i digitalisering og kompetence i de krav, som bankerne skal efterleve. En undersøgelse foretaget af Voxmeter kårede for nylig Arbejdernes Landsbank til at være den bank, der har de mest tilfredse kunder. Det var 16. år i træk, at banken tog duksepladsen i banktilfredshedsundersøgelsen. Arbejdernes Landsbank-koncernen består foruden Arbejdernes Landsbank også af AL-Finans, ligesom selskabet ejer 73 procent af Vestjysk Bank. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/arbejdernes-landsbanks-overskud-falder-300-millioner
分享